Transfers: Hvem er Dominik Sarapata?
Hvad gør Sarapata til den dyreste 17-årige polak nogensinde i nogen branche? Og er han pengene værd? Det forsøger jeg at forklare her.
Ham her burde have været på en 6’er/8’liste. Ingen tvivl om det. Til mit forsvar skal det siges, at jeg begynder at samle inspiration til trådene fra omkring nytår. Nogen ryger ind, andre ud undervejs. Men Sarapata? Han fik først førsteholdsdebut for Gornik Zabrze i februar. Til gengæld er så også stort set startet inde i alle kampene siden for Polens nr. 9 - og det i en trup, der rummer Lukas Podolski, Adam Buksas bror og Zlatko Zahovic’ søn. Han meldes også allerede tæt på landsholdet.
Det blev i alt til 16 kampe og ét mål i gennembrudssæsonen, hvor han var central box-til-box-midtbanespiller i Gornik, der langsomt bevægede sig fra 4-4-2 til 3-4-3 som sæsonen skred frem. Typemæssigt passer han perfekt ind i Neestrups 4-2-3-1.
Sarapata er en klog og frygtløs spiller med en sublim indstilling. Forlængede sin kontrakt i maj og fylder 18 år til oktober. Fast bestanddel på de polske ungdomslandshold. Arek Onyszko har rost ham i Tipsbladet, så han hører næppe til LGBT+-segmentet.
Det store spørgsmål for mig er, hvad formålet med indkøbet er. Skal han erstatte William Clem? Froholdt, hvis han ryger afsted for mange, mange penge? Eller skal han have en indkøringssæson for at erstatte Delaney næste år? Som type er han en blanding af dem alle tre; Clems rolige pasningsfod, Delaneys hjerne og Froholdts løbeevne, fart, aggressivitet og med evnen til progressive løb med bold, der gør ondt på modstandernes kæder. Men også en spiller, der tager risiko på et niveau, hvor Ståle Solbakken havde skudt ham efter fjerde træningspas. Noget andet han skal arbejde på er at plukke øjenbryn. Det ser jo helt forrykt ud.
Han er dyr. Men han får sgu fem ud af seks Atiba’er herfra, al den stund, at det er en spiller, der tager et skridt op til København - og ikke til Holland, Tyskland eller Frankrig. Den sjette stjerne mangler, da der trods alt er en vis risiko ved at smide så mange penge efter en 17-årig med så få kampe.